Sådan vektoriserer du blåtryk og tekniske tegninger

Scannes en tegning en grad ude af lodret, spores den en grad ude af lodret, og bagefter findes der ingen enkelt rotation, der retter det — fejlen er fordelt ud over hundredvis af uafhængige koordinater, og hver vandret linje i filen er nu let diagonal.

Rotér rasteren, til en kendt vandret detalje — en kant af hovedfeltet, en referencelinje — er præcis vandret. De fleste scanningsprogrammer har en automatisk skævhedskorrektion, der kommer inden for en brøkdel af en grad; tjek den mod en lang linje frem for at stole på den, for autokorrektionen styrer efter sidekanten, og sidekanten er ikke altid vinkelret på tegningen.

Blåtryk og stregtegninger er binære af hensigt: Der er linje, og der er baggrund. Enhver gråtone i scanningen er en artefakt — papirtoning, alderspletter, blåen i et ægte blåtryk, skyggen af en fold — og hver bit af det er noget, motoren skal tage stilling til.

Sæt en tærskelværdi, så billedet bliver rent sort-hvidt, før du konverterer. Vælg tærsklen ved at se på den svageste linje, du faktisk behøver: Forsvinder en mållinje, er tærsklen for aggressiv; begynder papiret at prikke, er den for rundhåndet. At få det rigtigt er mere værd end nogen indstilling i konverteringsværktøjet.

Motoren sporer grænsen af mørke områder, så en tegnet linje kommer tilbage som en lang, tynd lukket form, der følger begge dens sider, ikke som én streg ned gennem midten. Til visning, print, arkivering og korrekturmarkering er det fint og ofte at foretrække — linjen har reel bredde, præcis som tegnet.

Til at føre geometrien tilbage ind i CAD er det som regel ikke det, du vil have: En CAD-linje er en midterlinje med en stregtykkelsesegenskab, ikke en udfyldt tynd flade. Vejen dertil er midterlinjesporing, som Inkscape klarer fra en renset raster, efterfulgt af DXF-eksport. Det er mere arbejde, og det er det rigtige arbejde, hvis tegningen skal tilbage ind i en model.

Måltal, varenumre og noter spores som former, der ligner bogstaver. De printer korrekt, og de er dimensionsmæssigt præcise, men de kan ikke søges i, ikke redigeres som tekst og ikke markeres.

Skal tegningen kunne søges i, så kør OCR på rasteren separat, og behold den genkendte tekst som sit eget lag oven over vektorstregarbejdet. At køre OCR på tegningen før konverteringen har også en sidegevinst: Det fortæller dig, hvilke anmærkninger der er læselige nok til at overleve, hvilket er godt at vide, før nogen læner sig op ad dem.

Skravering — de diagonale linjer, der udfylder en snitflade — er dusinvis af parallelle streger, som hver spores som sin egen lange, tynde form. En tegning med flere skraverede snit kan give en fil en størrelsesorden større end en uden, og skraveringen bærer næsten ingen information: Den betyder ”dette er en snitflade”, hvilket ét område og ét fyldmønster ville sige lige så godt.

Skal filen redigeres snarere end arkiveres, så overvej at slette skraveringen fra rasteren, før du konverterer, og erstatte den med et ordentligt fyldmønster bagefter.